Kapitel 14

Sorry, your browser doesn't support Java(tm).

        14.        

Mærkeligt nok var det nu prinsessen, der fik svarene...

       Den kærlighed, prinsessen nu følte, var helt anderledes end noget hun havde følt før. Det var som om, den udsprang direkte fra hjertet.

 

       Som en kilde, der springer sig vej igennem en klippe. Smerten derved var ikke spor skræmmende, men derimod nødvendig, det vidste hun. Den skulle åbne for hendes evne til at føle den rene kærlighed...                  

       Prinsessen lå på sengen. For at hjælpe smerten, lagde hun højre hånd på hjerte-chakret og venstre hånd på solar-plexus. En stærk varme bredte sig under hendes hænder. Varmere og varmere blev det. Hun havde mærket denne fine energi før. Nu huskede hun hvor. Under den sidste healing. Det måtte være den engel, som han havde talt om, som nu besøgte hende. Hvem mon det var? Svaret kom øjeblikkeligt: "Ærke-Englen Gabriel !!!" 

Endnu et svar fra den kanal, som han havde åbnet hos hende !!!

       Efterhånden forsvandt varmen igen lidt efter lidt. Smerten var forsvundet, og hun havde det dejligt. Hun stod op og gik ind i stuen for at finde en bog af Birgit Klein, hun havde, hvori der stod noget om engle. Det viste sig, at Ærke-Englen Gabriel var ham, der havde besøgt Jomfru Maria og fortalt hende, at hun skulle føde Jesus. 

       Han forberedte hende og hjalp hende til at forstå sin opgave... "Nej, det kan i hvert fald ikke passe !" tænkte prinsessen. "En så fornem gæst har jeg da ikke fortjent besøg af..." Ikke desto mindre troede hun på det svar, hun havde fået, da hun havde spurgt. Hvorfor vidste hun ikke...

       I bogen stod også, at når det virkelig gælder, får mennesker ikke klar besked, men skal bruge deres intuition, dømmekraft osv. Det kræver hårdt arbejde at nå frem til sin egen del af sandheden... Hvad betød det? Var det et svar til hende? Hun havde ikke spurgt om noget, da hun slog op i bogen!!!

Eller havde det noget med ham at gøre???

       Kunne dette være en af de store prøver, som kun kommer få gange i en livstid? Kunne det  være en  prøve både for hende og for ham? Han havde under deres første møde rådet hende til at gå hjem og begynde at skrive dagbog. Det besluttede hun nu, at hun ville gøre. Alt det, der skete nu, var så fantastisk, at hun hellere måtte skrive det ned. Der ville måske komme en dag, hvor hun ville få brug for det. Om så ikke for andet, så for overbevise sig selv om, at det virkelig var sket.

Og måske ville hun en skønne dag få brug for at overbevise ham!!!

       Prinsessen svævede rundt i en salig lykkerus. Hun så uden besvær ind i en fremtid, hvor de var sammen og arbejdede sammen. Hun vidste, at når  tvillinge-sjæle får hinanden, kan de sprede uanede mængder af lys. I deres tilfælde drejede det sig om at hjælpe andre. Det lys de tilsammen udstrålede, var så stærkt, at der ikke kunne komme noget mørkt ind.

       Ingen drager kunne dukke op og formørke horisonten med deres ildelugtende røg...

       Hun kunne se en kærlighed så ren og en lykke så stor, at det næsten var ufatteligt for et menneske. Hun vidste, det kunne lade sig gøre. Hvis han altså valgte hende!!!

Og for at han kunne det, måtte hun fortælle ham sin sandhed...

Hun blev bange!!!   En drage begyndte at pruste i baggrunden...       

 

       Hvad nu, hvis han ikke troede på hende? Den mulighed var hun nødt til at tage i betragtning, selvom den gjorde forfærdelig ondt. Prinsessen vandrede hver dag i timevis på stranden, og talte med sig selv og Vorherre. Hun anede, at dette var en prøve i at føle REN kærlighed.

       Kærligheden, der intet forlangte eller forventede. Dette var en kærlighed, der kunne udholde ALT. En kærlighed, der var så ren og stærk, at den endda  kunne  rumme muligheden for at miste den elskede. Muligheden for slet ikke at få ham... En kærlighed, der udsprang af uselviskhed. En kærlighed, der opfyldte sig selv, og var belønningen i sig selv...

       Hun var skiftevis fuld af mod, lykke og forventning og fuldstændig fortvivlet. Denne kamp var den sværeste, hun endnu havde haft. Sjælen steg til strålende højder af lys og kærlighed, og faldt så ned i afgrundsdybt mørke, hvor kun angst, tvivl og sorg herskede.

       Prinsessens indre mand "den modige ridder" kæmpede en brav kamp imod dragen, og tilsidst vandt han...  

       Da kampens bølger havde lagt sig, var det som  et slør blev taget væk fra prinsessens øjne.

       Nu kunne hun pludselig gennemskue "tidens illusion". Der fandtes ingen tid. Alle muligheder stod åbne. Alle mulige fremtider var lige gode!!! Alt var lige nu: Han sagde ja til hende, og alt blev lys...

       Han sagde nej til hende, og alt var stadig lys!!!  Den forbindelse, de allerede havde fået til hinanden, kunne aldrig forsvinde igen. Den var evig... Hun vidste nu, at de altid ville være sammen. På det åndelige plan... Det var en realitet. Alt andet var illusioner!!! Angsten for at miste var en illusion. Der var ingen adskillelse...         

       Dette var prøven. Og hun havde næsten bestået den. Det eneste hun manglede nu, var at fortælle ham, 

at hun var hans tvillinge-sjæl.

Indhold :