Kapitel 19

  Sorry, your browser doesn't support Java(tm).

 

    19.

        En dag kort tid efter sendte hun ham et brev, hvor hun ønskede ham alt godt i fremtiden, og skrev, at hun ville ønske, at hans nye kæreste ville være alt det, som hun vidste, at han OGSÅ havde længtes efter. I kuverten lagde hun et digt med om "HAVET", som hun havde skrevet + en efterskrift.

       Han sendte et brev tilbage til hende, hvori han skrev:

       "Tak for brevet og for digtet. Det du skriver er særdeles godt, men det ved du jo! Det, du skriver er rigtigt, men det er ikke altid nødvendigt at gå den "stenede" vej. De fleste af os har dog prøvet det så tit, at det næsten er et program eller en "talentkerne". Det samme gælder savnet dybt i os. Længslen, som er en ubevidst længsel tilbage til til LYSET  og KÆRLIGHEDEN, er en del af vores ubevidste "viden" om det, vi kommer fra. Adskillelsen, som vi tror er et faktum, er kun den tåge, der bliver hævet gennem vores egen proces med at fjerne alle de lag af begær og angst, som vi via vores opvækst har fået "lagt ind". Vejen tilbage er TRO, TILLID, "given fri", og et konstant forsøg på at se enhver situation fra hjerteplan.

Jeg ønsker dig lys og kærlighed på din vej hjem,                         kærlig hilsen ....                            

       Der gik nu 3 mdr., hvor hun hver dag arbejdede med de nye indsigter. Hver gang tanker og billeder af prinsen og veninden sammen dukkede op, sagde hun til sig selv, at det VAR meningen, at det skulle ske. De skulle alle tre lære noget af det, og jo længere tid, der gik, desto lettere blev det for hende at tænke positivt på dem.

       Selvfølgelig elskede hun stadig prinsen, og den kærlighed var så stærk, at den aldrig ville forsvinde. Men hun elskede jo på en måde også sin lille veninde, så langt om længe kunne hun begynde at føle glæde ved, at det netop var DE TO, der havde fået hinanden... Hun var sikker på, at veninden ville elske ham ligeså højt, som han fortjente.

       Og hun var sikker på, at den smerte, der var tilbage i hendes hjerte også ville forsvinde...snart...

       Den 9. januar 1996 skrev hun i sin dagbog: "Nu er jeg nået så langt, at jeg velsigner dem begge to!!! Og så bliver alle mine ønsker opfyldt...

       ...Der gik 7 mdr. og prinsessen og hendes 2 døtre blev inviteret på sommerferie hos hendes bror og svigerinde. Prinsessen var i første omgang ikke så glad for at forlade sit elskede Skagen. Men en indskydelse fik hende til at tage imod invitationen. Der kunne jo komme meget godt ud af en sådan ferie!

       Hendes bror boede på en dejlig lystgård, og han havde 2 heste og både høns, ænder og gæs. Kaniner var der også, så pigerne plagede for at komme afsted. Prinsessen overvandt sin modvilje, og de tog afsted...

       Det kom hun ikke til at fortryde. For med den ferie startede et helt nyt liv for hende og de 2 piger...

       ...De havde en dejlig ferie. 

       Pigerne red på den lille hvide hest, og prinsessen på den store brune hest, som broderen havde. Da de skulle hjem, sagde han, at det var da ærgerligt, at de ikke kunne tage den lille hvide hest med hjem, for hans egne 2 små piger var ikke interesseret i at ride, så den blev næsten aldrig brugt. Desuden var den slem til at nappe de små, når de ville give den gulerødder. Så de var blevet bange for den...

       Prinsessen og pigerne havde længe ønsket at få en hest, men det havde ikke været muligt. Før nu... De voksne snakkede frem og tilbage om sagen, og kom frem til, at prinsessens 2 piger gerne måtte få den hvide pony. GRATIS!!! De blev ellevilde, og deres onkel lovede nu, at han ville komme op til Skagen med den så hurtigt som muligt. I august måned kom han så kørende med en anhænger efter bilen, hvori den lille hest stod.

       I mellemtiden havde prinsessen og de 2 piger været ude for at finde staldplads til den. Det fandt de hurtigt, og på en af markerne ved siden af stalden fik prinsessen øje på en flot, sort hoppe, der gik på græs.  

Det var kærlighed ved første blik!!!

       Prinsessen ønskede: "Bare jeg dog kunne få den dejlige hest!"

       Længe stod hun og kælede med den og hun følte, at de kendte hinanden. Lidt modløs gik hun hjem, for hun kunne ikke forestille sig, at den hest kunne blive hendes. Alligevel kunne hun ikke lade være at spørge nogle hestefolk, hun kendte, om de vidste, hvem der ejede den, og om den eventuelt skulle være til salg. Hun fik ejerens navn at vide, og at den på et tidspunkt havde været til salg. Hun tænkte, at det da ikke kunne skade at spørge ejeren, om hesten stadig var til salg, og hvad den i så fald skulle koste.

       Efter et par dages søgen fandt hun frem til ejerens arbejdsplads, og hun tog derned. Han fortalte, at hesten stadig var til salg, men at den var dyr!!! Forskrækket tænkte hun, at det havde hun nok ikke råd til, men så sagde han, at den kostede 10.000 kr. Og at den hed LADY... Nu vidste hun, at hun bare VILLE have den hest. Og hun vidste også, hvor hun kendte den fra...

       ...25 år før, lige da prinsessen var kommet til Skagen, havde hun fået tilbudt at købe en hest til 2.000 kr. Det var en sort hoppe, der hed LADY. Og den lignede den nye LADY på en prik... Hun havde redet meget på den, og var også rigtig glad for den, men hun havde desværre ikke haft råd til at købe den...

       Hun vidste i sit hjerte, at de to heste var èn og den samme. Den nye LADY var en reinkarnation af den gamle, og hun vidste også, at den var den perfekte hest til hende. Den udstrålede en ro og en kærlighed, som gik lige ind i hjertet på prinsessen. Hun skulle jo netop have en rolig hest, der ikke kunne finde på unoder som at stejle, lave bukkespring og stikke af. For det syntes prinsessen med sine 47 år ikke var spor morsomt.

       En stor beslutning blev taget. Hun solgte sin næsten nye computer. Pengene gav hun til ejeren af hesten, og fik så lov til at betale resten over et par måneder...

       Nu havde de pludselig 2 heste. De havde fået både den hvide hest (godt nok uden prinsen !!!) og en sort, så nu kunne de komme ud at ride sammen. Først skulle pigerne selvfølgelig lære at ride rigtigt, men efter kun èn måned var de klar til deres første tur i terrænnet. Pigerne skulle så skiftes til at ride ud med deres mor.

       Det blev starten på et nyt liv fyldt med vidunderlige oplevelser i Skagens smukke natur. Prinsessen var nu ved at lære at se det positive i alt, der skete og i andre mennesker. Hun vidste nu, at alle menneskers liv (bevidst eller ubevidst) var en evig søgen efter det guddommelige. Både i sig selv og i alle andre af skabelsens væsener. Når hun bevidst så efter skønheden i naturen, var det som om tingene udvidede sig og begyndte at lyse indefra. Alting så dybere ud og farverne glødede på en ny måde. Hun begyndte at skabe sin egen lykke...

       Hun vågnede hver morgen og var glad... Og for hver dag blev hendes og børnenes liv bedre og bedre.   Der skete imidlertid det, at de fik lyst til, at få Lady i fol, så de alle tre havde hver deres hest, og det måtte da være dejligt, at kunne præge hesten lige fra fødslen. Så den kunne blive rigtig tillidsfuld og rolig. Sådan skulle det bare ikke være...

       Lady havde svært ved at blive i fol, og det respekterede de desværre ikke, hvilket de kom til at betale en dyr pris for. Hun tænkte godt nok, at den anden Lady for 25 år siden heller ikke kunne få føl, så det var måske en grund til, at det var så svært... De blev dog ved med at forsøge, og til sidst lykkedes det. Et år efter fik hun et dejligt hoppeføl, som dog var meget nervøst. Og der skete det, at mens hun var i fol, blev Lady også mere nervøs. Prinsessen faldt af hende 2 gange, fordi hun sprang tilside. Gudskelov skete der ikke noget. Da føllet, som de kaldte Gipsy, var et par mdr. gammelt, tog de hende med ud, når de skulle ride, og de kunne godt mærke, at Lady var ekstra opmærksom, for nu skulle hun  jo passe på. Det gik godt et stykke tid, og de glædede sig til hun blev 3 år og skulle tilrides, så de alle 3 kunne komme ud at ride sammen. Det havde de ikke prøvet endnu. 

       Så en vinterdag, den 9. januar 1998, var de ude at ride, og Gipsy løb med som sædvanligt. De havde været ude ved Grenen, og red langs Nordstrand hjem. De så godt at der længere henne ad stranden gik en mand med sin hund, og så forsvandt de op i klitterne. Da de kom helt derhen, kom hunden pludselig løbende oppe fra klitterne, lige ned mod dem, og prinsessen stoppede op og vendte front mod hunden, som stadig løb hurtigt ned mod dem. På et sekund vendte Lady 180 grader og sprang lige ud i bølgerne med føllet i hælene. Den gamle pony blev også bange men løb alligevel tilbage ad stranden. Den skulle ikke nyde noget af det iskolde vand...

       Prinsessens ene fod var gledet ud af stigbøjlen og hun mistede balancen. Vandet sprøjtede op under sadlen, som begyndte at glide rundt. Lige før første revle gled hun med sadlen ned og faldt i vandet. Hun som er skrækslagen for at få hovedet under vand, faldt helt ned under og troede, at nu druknede hun. Vandet var ret dybt. Det nåede hende til taljen, og som et lyn fik hun rejst sig op og hev fortvivlet efter vejret. Hestene fortsatte langs revlen og løb så ind på stranden, hvor hunden fortsatte med at jage dem op i klitterne.

       Prinsessens datter var også faldet af, men var også uskadt. Hun kaldte på sin mor og var meget bange. Prinsessen måtte overvinde sin vandskræk og gå tilbage til stranden. Og vandet drev af hende. Hun sagde til sin datter, at hun skulle løbe efter hestene, medens hun selv trak den gamle pony derop. Da manden fik øje på hende, sagde han: "Blev du våd ???" Rystende af kulde og raseri skældte hun ham ud, og spurgte om han ikke kunne være venlig at holde hunden i snor, når der var heste i nærheden.  Han sagde, at han slet ikke havde opdaget, at hunden var væk, før han så hestene komme løbende drivvåde. Og han undskyldte meget. 

       De skyndte sig hjem i stalden, hvor pigerne tørrede hestene af, og prinsessen skyndte sig hjem og tog tørt tøj på og drak varm te. Heldigvis blev hverken hun eller hestene syge, men mobiltlf. var kaput. Den fik hun senere erstattet fra mandens hunde-forsikring. Det værste var dog, at hun ikke turde ride mere. Hun havde mareridt og forestillede sig alt det værste, der kunne være sket, og omsider blev pigerne og hun enige om at sælge Lady og føllet. De sagde, at de hellere ville undvære hestene end deres mor. De havde også været meget bange. De tog det som en advarsel fra den åndelige verden om, at de ikke skulle have heste mere. Dog ville de beholde den gamle pony, for det havde  lovet prinsessens bror, da de fik den. 3 gange var hun faldet af imens Lady var i fol og efter, og den sidste gang var slem. Den advarsel kunne de ikke sidde overhørig !!! De græd alle 3 meget, men kunne ikke se anden udvej...

       De satte annonce i avisen, og hun bad til GUD, om at det måtte blive en sød familie med en stor pige, som boede på landet, som skulle købe både Lady og føllet. Og det ønske gik i opfyldelse. De sødeste mennesker, og de første, der ringede, havde en stor pige, der skulle være berider, og de havde også en gård på landet, købte begge hestene. Nu vidste prinsessen og hendes piger, at hestene ville få det godt, og det betød alt for dem.

       Det blev hårdt at undvære dem, men de måtte acceptere, at sådan skulle det være... Og de havde trods alt den gamle, som de kunne køre i hestevogn med. Efter at der var gået 1 år, begyndte de dog at snakke om, at måske skulle de prøve finde en hest til den ældste datter til hendes konfirmation. De begyndte at lede, og fik kontakt med en hestehandler, som ville skaffe en hest, og de kunne købe den på afbetaling, da de kke havde så mange penge. Den store pige begyndte at gå med aviser for at tjene til det. Men de var uheldige... 

       I løbet af ½ år havde de 5 heste på prøve. De 3 af dem var syge og de sidste 2 ville bide og sparke... Prinsessen sagde flere gange, at det nok var umuligt at finde en så dejlig og rolig hest som Lady. For det havde hun været FØR hun fik føl. Til sidst gav de op. Hun havde da ca. 1 md. før talt med dem, som havde købt Lady, og fået at vide, at deres datter havde fået dårligt knæ. En bøn begyndte at tage form i hendes hjerte: "Under nåde og på perfekt måde lad os få Lady tilbage."  Hun vidste selvfølgelig godt, at det var umuligt, for de var så glade for hende... Men hun kunne alligevel ikke lade være med at tænke tanken indimellem. Og pigerne sagde også, at hun var skør at tænke sådan. De måtte acceptere, at sådan skulle det ikke være... Og det gjorde de så!!!

       Pludselig en lørdag aften ringede tlf. og det var moderen i familien, som havde købt Lady, og hun sagde, at de var nødt til at sælge den ene af hestene, da datterens knæ var så dårligt, at hun ikke kunne blive berider og kun måtte ride lidt. Og de havde så valgt, at det var Lady, der skulle sælges. De havde også haft hende til salg i 14 dage, og var så kommet i tanke om, at prinsessen for 1 måned siden havde sagt, at hvis de engang skulle sælge hende, om de så ville kontakte hende først ??? Og det gjorde de så nu. Om hun kendte nogen, som ville købe Lady ??? Om hun gjorde!!!  Hun blev fuldstændig kuldret... 

Det var intet mindre end et mirakel !!! 

       De skulle have Lady tilbage. Prinsessen blev kold af skræk over, at hun havde været til salg i 14 dage. Tænk, hvis nogle andre havde købt hende !!! Men det var heldigvis ikke meningen...Og nu vidste prinsessen også, hvordan det hele havde haft en mening... De skulle slet ikke have en anden hest, og derfor ville det ikke lykkes. Og det hele kom sig af, at de ville have det føl. De ville ikke lytte til, hvad Lady ville fortælle dem, og derfor skulle de undvære hende i 1 år og 8 mdr. Det var "straffen" for ikke at lytte til deres intuition...       

       Prinsessens største ønske gik nu i opfyldelse... Og de kunne få lov at betale Lady hen ad vejen, for det vigtigste for familien var, at hun fik det godt !!! Og det har hun fået. Nu går hun ude i farmen sammen med sin gamle ven, som også blev lykkelig for at få selskab igen, og så endda af en han kendte så godt. 

       Og de kunne komme ud at ride igen, og var Lady ikke den der bedst kunne fjerne hendes angst for at ride og give hende tryghed og tillid tilbage? Og det har hun også gjort. Nu kan de to igen galoppere langs stranden og prinsessen er i himlen...

 

Hvad kunne de ønske sig mere?

       (Det skulle da lige være et lille bondehus, hvor deres heste kunne gå lige uden for vinduet !!! Og de vidste alle 3, at hvis de ønskede det stærkt nok, så ville også DET gå i opfyldelse på et tidspunkt...)

Et eventyr er slut.......og et nyt kan begynde!!!   

Indhold :