VORES MAD !!!

 

                                    

Hvilken indflydelse har det, vi spiser

på både vores krop og vores sjæl ? Er det fuldstændig ligemeget, hvad vi putter i munden ? Er der forskel på, om vi spiser kød eller om vi er vegetarer ???

Når vi spiser dyr, vil den angst, som dyret følte i og før dødsøjeblikket gå over i kødet, og derefter blive overført til vores følelser, når vi spiser kødet. (Faktisk burde psykiatriske patienter med angst-symptomer ikke spise kød, da dette vil lette deres helbredelse). Kødet er også meget svært at fordøje, hvilket belaster hele fordøjelses-systemet alt for meget med træthed til følge. Og selve forrådnelsen af kødet har negative virkninger på organerne og tarmene. Desuden giver det negative konsekvenser i vores karmiske regnskab, hver gang, vi spiser et af vores medvæsener, når det ikke er nødvendigt for at overleve... Og disse konsekvenser må vi slås med senere i livet eller i det næste liv. Når vi spiser dyrisk fedt, sker der ikke alene det, at vi bliver for tykke, men det har også indflydelse på vores sjæl. Fedtet skaber en hinde henover vores følelser, og er med til at øge den afstand vi sjælsmæssigt har til Gud og den åndelige verden... Jo mere fedt des større afstand !!!

Vores viden og intelligens nu om dage er alt for udviklet til, at vi kan myrde vores medvæsener, lave forsøg med dem, spærre dem inde, gøre dem til kannibaler og i det hele taget behandle dem umenneskeligt og grusomt...uden at det giver os en enorm stor karmisk gæld, som skal betales tilbage !!!

I stedet for at bruge millioner af forsøgsdyr og kroner, skulle forskerne hellere finde nye sunde og giftfri frugter og grønsager til os, som vores krop og sjæl kunne have gavn af og hvis formål det var at blive optaget i vores krop. 

Godt nok skulle hele samfundet laves om, men på længere sigt, og her tænker jeg flere liv frem, ville det betyde, at sygdomme ville forsvinde og menneskets forbindelse til dets medvæsener og til Gud ville forbedres i utrolig høj grad. Vi glemmer jo for det meste at tænke ud over vores egen lille næse, hvad angår konsekvenser af vores handlinger. Det er jo altid lettere (i første omgang) at give andre skylden og ansvaret for, hvor stor eller lille vores livskvalitet er.

Alkohol og stoffer kan for livstid skade vores åndelige beskyttelse mod den usynlige verden, og tobak nedsætter vores psykiske følesans og alle disse rus-midler gør det sværere for os at lytte til vores intuition (som er Guds hjælp til os, når vi skal vælge den rette vej i livets små og store valg)...

The og kaffe især er stimulerende, og man bliver til en vis grad afhængig af dem. Drikker man meget kaffe, vil man ødelægge sin fornemmelse af, hvornår kroppen er træt og trænger til hvile, og derved kommer man til at overtrække sin energi-konto, hvilket på længere sigt gør kroppen overanstrengt og psyken stresset. Dette vil også medføre, at 'ens immunforsvar svækkes så man lettere bliver  syg... Desuden er både kaffe og the vanddrivende, hvilket forstyrrer kroppens væskebalance.

Hvidt sukker er også ret skadeligt for kroppen, da det ødelægger optagelsen af kalk. Og børn bliver hyperaktive af for meget sukker, og trætte, når energien så hurtigt er brændt af... 

Desuden er det meget syredannande, og vi får i forvejen alt for meget syredannende mad...

                                       

Se her, hvordan du bliver sund:

Tryk på billedet herover

                   

Læs mere om emnet hos Martinus og Richard Bach, som begge var og er svorne vegetarer...